Beretninger fra Jamboree 2011 - 39000 Spejdere i Sydsverige i Rinkaby
Uddrag fra artikel i Broen nr. 3 2011:
16-årige Mathilde, som til daglig er spejder i 2. Lyngby, fortalte inden sommerferien, hvad hun glædede sig mest til: At se alle de forskellige spejdere fra hele verden, og om der virkelig var nogen der kommer med rullekufferter. ”Det var der! Der var en mangfoldighed uden lige, bortset fra de japanske spejdere, som var helt ens endda i frisuren, og som stod rette som kloner, når deres leder fløjtede.” Fortæller Mathilde, som fik æren af at bære det danske flag ved åbningsceremonien.
Jeg var med som deltager på jamboreen, hvilket er for spejdere mellem 14 og 17 år. I min trop var vi inddelt i patruljer med temaet Jul i Hakkebakkeskoven. Hver dag var vi på store aktiviteter, og i lejren lavede vi mad og hyggede. Ellers gik vi omkring på lejren og mødte udenlandske spejdere og meget andet. Spejd i alle afskygninger kunne opleves, mens venskaber blev dannet på tværs af kloden. Vi var til nogle store sceneshows, hvor der var musik og taler samt den flotte flag- og åbningsceremoni. Her bar jeg den danske fane hen over scenen, hvor det var en fantastisk oplevelse at stå foran 40.000 mennesker med Dannebrog.
På aktiviteterne blev vi rustet sammen i patruljen, men fik også snakket med udenlandske spejdere, og ikke mindst lærte vi en masse lege, som bredte sig som en steppebrand gennem lejren. Man fik også åbnet sine øjne for forskelle i verden, krig og fred, tolerance over for fremmede og blev mere åben og mindre fordomsfuld generelt.
Jamboreen er en helhedsoplevelse af en masse dele, som tilsammen udgør den største spejderoplevelse, jeg har været på. Det var så sjovt, spændende, interessant og lærerigt, at jeg ikke ville ønske for nogen at være foruden denne internationale spejderbegivenhed.
Jeg er den eneste som har været på jamboree før, nemlig i England i 2007 hvor jeg deltog som spejder. Det var en fantastisk tur den gang og jeg havde store forventninger til Sveriges bud på denne enorme internationale lejr. Det skulle vise sig at blive endnu en rigtig god spejderoplevelse. Svenskerene havde grebet projektet noget anderledes an og der var stor fokus på at komme tilbage til naturen og de klassiske spejder færdigheder, altså udpræget skandinavisk spejd. Da lejren lå i skåne og vi fra Lyngby i et globalt perspektiv jo nærmest var lokale, havde vi en stor vært rolle at udfylde.
Jeg var oprindelig tilmeldt som almindelig IST’er (international service team, som løser alle praktiske opgaver på lejren fra toiletter til modul aktiviteter), men blev hurtigt hvervret af det danske food house som havde brug for flere hænder til at servere dejlig dansk mad til det interesserede internationale publikum. Menuen bestod af Schulstad bake-off wienerbrød serveret i hyggelige omgivelser i vores hjemmebyggede kolonihavehus, samt Cocio og diverse pølser i pølsevognen. Jeg arbejde 8 timer i døgnet hver dag og fik både nye bekendtskaber, glade stamkunder og fine lige brandsår fra de varme bageplader. Når jeg ikke var på arbejde brugte jeg tiden på at gå rundt på lejren og snakke med nye spændende mennesker og prøve drop in aktiviteter. Jeg var også til en del koncerter på IST-scenen, hvor der hovedsageligt spillede danske bands, med alt fra syret vikinginspireret metal til lækker sing-along jazz.
Jeg havde en fabelagtig tur, som dog endte brat da min rygsæk med alt mit grej blev stjålet nattet inden vi skulle hjem.
Jeg var med som normal IST (International Service Team) og fik arbejde i et tivoli, som var blevet opført på Jamboreen. Her skulle jeg sikre på en halmklatrevæg, ved enten at stå på toppen af tårnet eller i bunden af klatretårnet. Efter spejderne havde klatret op med isøkser og is-klatresko, skulle de med svævebanen ned. I tivoliet var der også andre aktiviteter, som et pariserhjul, vikingegynger og andre aktiviteter, hvor man kunne få et mærke.
Hele konceptet med IST er at dele alle internationale spejdere ind i patruljer, sådan at du arbejder og typisk også spiser med dem. I min patrulje, som så passede klatretårnet, var vi folk fra både Sverige, Makedonien, Brasilien, Indien, England og en fra USA. Det var en fed oplevelse at få snakket med så forskellige folk og høre hvordan det var at være spejder i andre lande end Danmark. Min normale arbejdsdag startede først kl. 14 hver dag, og så lukkede vi tivoliet igen kl. 18. Dette betød, jeg havde en masse tid til at komme ud og se resten af lejren. Dog kom jeg ikke rund på halvdelen af aktiviteterne, fordi der simpelthen var så mange ting man kunne lave.
En sjov ting ved Jamboree var, at man kunne få et mærke for alt hvad man gjorde, hvis du spillede et spil med 5 andre nationaliteter, fik du et mærke, eller hvis du evaluerede Jamboree eller endnu mindre ting, som at finde en tysk havenisse gemt på lejrområdet.